Om mig

Hvem er jeg?

 

Jeg hedder Morten Bay og er 49 år.

 

Jeg er oprindelig uddannet Cand. Scient. Geograf. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at jeg brænder for at støtte mennesker i udvikling, læring og heling - både gennem undervisning, facilitering, individuelle samtaler og processer, hvor jeg kan støtte, følge og hjælpe med at skabe vækst, finde ressourcer og hele gamle sår; det har jeg nu gjort gennem mere end 15 år.

 

Jeg blev i 2008 certificeret Life Coach fra ID Academy. I 2009 tog jeg uddannelse som stresskonsulent. I 2016 færdiggjorde jeg den 4-årige psykoterapiuddannelse fra ID Academy og er nu certificeret psykoterapeut og medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF). I 2018 gennemførte jeg supervisionsuddannelse ved Peter Kofoed. I dag er jeg igang med sidste del af en 3-årig uddannelse ved GLT Nordic som facilitator af Grof breathwork.


Jeg arbejder som underviser og supervisor på ID Academy, ligesom jeg har egen praksis med klienter på Nordfyn og i Odense. Herudover afholder jeg ind i mellem workshop i virksomheder, gruppeforløb, foredrag og har aftaler om supervisionsgrupper (privat eller/og i virksomheder).

Ord der kendetegner mig og mit arbejde


Den mest meningsfulde rejse at foretage, er den indre (Stuart Avery Gold)

Jeg arbejder med respektfuld nærvær og udvikling med fokus på dig og dine problemstillinger.

SJÆL

Jeg arbejder med hele mennesket; dvs. med fokus på krop, sind og sjæl (det dybeste, inderste og forbundetheden) og sammenhængen mellem disse.

UDVIKLING

I arbejdet med udfordringer er der altid fokus på heling og udviklingspotentialer samtidig med der er plads til alle følelser, tanker og kropsfornemmelser.

NÆRVÆR

I terapi og coaching er et af de vigtigeste redskaber fuldkommen opmærksomhed. Jeg arbejder med at se og rumme alle facetter - alt er, som det skal være.