"Jeg har meget travlt - jeg føler mig stresset."
Stress behøver ikke være lig med at have travlt! At have travlt er i sig selv ikke farligt. Oplever du derimod alvorlig stress, er du syg - og så skal du for alvor til at passe på dig selv.
Når du har stress, er følelsen ofte, at du mister kontrollen, og at stressen (i form af arbejdet, familien, livet generelt etc.) styrer dig og ikke omvendt.
Derfor: Pas på dig selv - og gør dig den tjeneste at få hjælp til at forebygge og til at håndtere stress i din hverdag. Det er dit velvære, dit helbred og dit liv, det gælder.
Lær at håndtere stressen inden den styrer dig.
Stresshåndtering og -forebyggelse er et tilbud om samtale og konkret hjælp til at støtte dig i din stresssituation.
Vi vil sammen vende tanker, følelser og behov, samt tilpasse og arbejde med struktur i hverdagen, så du kan følge med.
Sammen arbejder vi med alle relevante forhold i dit liv. Herunder er skitseret nogle af de redskaber og emner, vi vil vende.
Prioritering
Prioritering af gøremål - hvad er vigtigst ift. din situation?.
Planlægning
Detaljeret planlægning - hvor der også er tid til at mærke og komme sig.
Relationer
Kommunikation og dialog med dine omgivelser (familie, arbejde etc.) om din situation og behov.
Motion
Arbejde med krop og aktivitet - er du stressramt er udgangspunktet meget roligt tempo!
Kost
Maden har betydning for kroppens velbefindende og regeneration.
Meditation
Stille eller fysiske meditationer, hvor du lærer at mærke og lytte til dig selv.
Stress kan meget groft opdeles i to kategorier: Kortvarig og langvarig stress.
Kortvarig stress: Gør krop og hjerne "kampklar". Denne stresstilstand følges ofte af fysisk aktivitet, hvormed stresshormoner udskilles, og kroppen vender tilbage til normal energi- og spændingstilstand. Kortvarig stress er helt normalt - og ikke farligt!
Langvarig stress: Giver følelse af konstant anspændthed, tomhed og ulyst. Der vil ofte være fysiske symptomer i form af følgesygdomme. Langvarig stress er et symptom på en vedvarende fysisk eller psykisk belastning. Stressreaktionen er kroppens forsøg på at råbe hjernen op, få dig til at stoppe op og slappe af. Langvarig stress kan være farlig, hvis du ikke ændrer tingenes tilstand og tager vare på dig selv. Langvarig stress kan følges af depression og/eller angst.
Stresshåndtering og -forebyggelse foregår i fuld fortrolighed, hvor det der bliver sagt, bliver mellem dig og mig, med mindre du ønsker at inddrage andre (familie, arbejdsplads etc.).
Hvis jeg oplever behov for yderligere hjælp, vil jeg selvfølgelig henvise videre til andre instanser - typisk egen læge.
Flere forhold har betydning for stressforebyggelse og -håndtering - eksempelvis:
Fysiske forhold (hvordan du går, står, sidder...)
Kemiske forhold (hvad du spiser, drikker, ryger...)
Psykiske forhold (hvad du tænker, kommunikerer...)
Prioriteringer (hvordan du bruger din tid, opgaver...)